👁️
12
· recorded since 09/2026
Sidste tjenestested
Politiets Efteretningstjenste
Tjenesteår
32
Livspartner
ægtefælle
Børn
2
Dødsårsag
Dødeligt såret
Dødsdag
20/09/2008
OMSTÆNDIGHEDER
Dødsomstændigheder
Siden terrorangrebet mod hotel Marriott i Pakistans hovedstad Islamabad i lørdags har den danske sikkerhedsrådgiver for PET Karsten Krabbe, som boede på hotellet, været savnet. I går aftes fastslog retsgenetiske undersøgelser så dét, som hele tiden har været frygtet: Nemlig at Karsten Krabbe mistede livet i terrorangrebet. Han efterlader sig kone og to børn på 15 og 11 år.
»Det er med dyb sorg, at vi nu har fået vished for, at PET har mistet en dygtig, betroet og meget værdsat medarbejder. Karsten Krabbe døde i et fejt og hensynsløst terrorangreb mod Hotel Marriott i Islamabad i lørdags. Alle i PET er dybt berørte over det tragiske tab og savnet af en enestående kollega, og vores tanker og dybeste medfølelse er hos Karsten Krabbes familie,« siger chefen for PET, Jakob Scharf, i en pressemeddelelse.
Karsten Krabbe var udsendt af PET til Pakistan, hvor han fungerede som sikkerhedsrådgiver for den danske ambassade i landet.
Omgængelig og festlig
Ambassadør Anders Hougaard har kendt Karsten Krabbe i 32 år. De to blev studiekammerater, da de begyndte på Politiskolen samtidig i 1976, og siden er de af og til stødt på hinanden. Derfor blev Anders Hougaard utrolig glad, da han fik at vide, at det var Karsten Krabbe, han i de næste tre måneder skulle have selskab af i Islamabad. Karsten Krabbe var kendt som en mand, der var nem at komme på talefod med, fortæller han:
»Man kunne have det rigtig sjovt med ham. Han var utroligt nem at være sammen med. Han var en mand, man meget hurtigt kom på bølgelængde med. I politiet var han en utrolig god kammerat og en festlig fyr, en mand man kunne stole på,« fortæller Anders Hougaard til Berlingske Tidende.
Karsten Krabbe havde kun været i Islamabad i godt to uger, da bomben sprang foran det hotel, hvor han var indlogeret.
»Vi havde på den korte tid allerede fået etableret et utrolig godt samarbejde,« siger Anders Hougaard.
Blekingegade-efterforsker
Karsten Krabbe blev ansat i politiet i 1976. Fra 1982 var han i en lang årrække kriminalassistent i Københavns Politi, hvor han bl.a. arbejdede i røveriafdelingen og bedrageriafdelingen. Ifølge gårsdagens udgave af Politiken har han tidligere været udstationeret i Kosovo og deltaget i den årelange efterforskning af sagen om Blekingegadebanden.
Siden 2006 har Karsten Krabbe været ansat i PETs Sikkerhedsafdeling, hvor han har gjort tjeneste i Sikringsgruppen, der varetager særlige bevogtnings- og personbeskyttelsesopgaver.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) modtager meddelelsen om Karsten Krabbes død med »stor sorg«.
»I denne stund går mine tanker og min dybeste medfølelse til de pårørende til Karsten Krabbe. Jeg vil også gerne udtrykke min medfølelse med de øvrige ansatte på ambassaden, hvoraf en blev såret i forbindelse med angrebet,« siger statsministeren og fortsætter:
»Jeg fordømmer på det kraftigste angrebet i Islamabad. En skruppelløs og umenneskelig handling, som har dræbt og kvæstet mange uskyldige mennesker.
Angrebet understreger behovet for, at Danmark og det internationale samfund fortsat støtter den pakistanske regerings indsats mod terrorisme og ekstremisme.«

(© Berlingske, DK →)
DOKUMENTATION
Kilder
MINDE
Kondolencebog (0)
Der er endnu ikke efterladt nogen kondolence